Det hele skal med!

jan
16

Vi har så travlt med at spise nok grøntsager. Uanset hvor vi vender os hen bliver vi opfordret til at spise flere grøntsager, og gerne de grove af slagsen. Og det er også rigtigt godt, at der er kommet fokus på sund kost, for det er trods alt det vi lever af. Men i kampen for at spise nok grøntsager er der en tendens til, at vi glemmer at der også er andre ting der er vigtige i vores kost. For eksempel glemmer mange hvor vigtigt protein er for vores krop. Vi får først og fremmest protein fra kød, så derfor rammes vores indtag af proteiner også når vi skifter en del af kødet ud med grøntsager. Og misforstå mig ikke, det er godt med flere grøntsager, men vi skal også huske at have nok protein, og hvis vi spiser mindre kød er det derfor en god ide at hente vores protein et andet sted. Alternative kilder til protein er for eksempel æg, som jo som bekendt kan bruges på mange måder, eller soya, som man enten kan bruge som hele bønner eller finde i produkter som tofu eller soyamælk. Så spis masser af grønt – men husk også protein!

 

Comments are closed.