Dubai – et spændende rejsemål
maj17
Flere og flere rejser til Dubai, da det er en stat i rivende udvikling. De konkurrerer konstant med sig selv og vil hele tiden overgå, de stadigt vildere bygninger, de formår at bygge. Dubai huser blandt andet verdens højeste bygning Burj Dubai, som er hele 300 meter højere end den næsthøjeste bygning i verden, der ligger i Taipei i Taiwan, og dobbelt så høj som Empire State Building i New York. Derudover kan man i Dubai se et af verdens mest berømte hoteller, som er blevet kåret til det mest luksuriøse verden over. Det tog næsten fem år at etablere dette berømte hotel, da den ø, det er placeret på først skulle etableres og hotellet derefter skulle bygges. Det er et temmelig højt hotel med sine 321 meter og det ligger lige ud til en strand med navnet Jumeirah, som også er værd at besøge, hvis man er i Dubai. Derudover kan man, hvis man rejser til Dubai se verdens største springvand, der ikke blot er et kæmpe vandshow, men også har en masse lyseffekter. Det skulle være rigtig flot. En anden god oplevelse man kan tage med sig fra Dubai er en tur på safari i ørkenen, der tit kombineres med, at man kan få lov til at ridde på kameler og en lækker buffet under stjernehimlen. Turen derud foregår i en lille bil og der bliver kørt vildt rundt i sandet. Hvis man har en tendens til køresyge, er det måske ikke så hensigtsmæssigt. Dog skal man være opmærksom på nogle ting, hvis man rejser til Dubai, for de har nogle ret strenge lovgivninger. Eksempelvis er det ikke tilladt at kysse i det offentlige rum. Det kan derfor være en god idé at tjekke sådanne ting, inden man begiver sig af sted til Dubai.